Kolonihaver opstod som nyttehaver og fristeder for arbejderbefolkningen i de tætbefolkede byer. Der findes kolonihaveforeninger i hele landet, og de fleste lejer jorden af kommunen eller staten
Hvad er en kolonihave?
En kolonihave defineres i Kolonihaveloven som “en havelod i et kolonihaveområde”, der består af mindst 5 havelodder, dvs. grunde.
De oprindelige kolonihavehuse var små lysthuse, men i 1930’erne begyndte man at bygge større huse, så man kunne bo i haven hele sommeren.
Siden 1960’erne er husene blevet endnu større, og mange ligner i dag sommerhuse med moderne faciliteter som el, varmt vand, køkken, toilet, bad, telefon, tv osv. I samme tidsrum har haverne ændret funktion fra nyttehaver til fritidshaver.
Test dig selv: Er du egnet til at bo i kolonihavehus?
I nogle haveforeninger er der specifikke krav til hækhøjde, græsslåning og generel vedligehold, mens der andre steder er en mere afslappet tilgang. Tjek derfor altid haveforeningens love og eventuel husorden. Uanset hvad, skal du helst kunne svare ja til følgende spørgsmål, hvis du skal få noget ud af at have en kolonihave:
֍ Kan du lide at være ude i naturen og få jord under neglene?
֍ Kan du lide at dyrke dine egne grøntsager, bær, urter, blomster eller træer?
֍ Kan du lide at være en del af et fællesskab?
֍ Kan du finde ud af at indordne dig under fælles regler for vedligehold, støj eller brug af haven?
֍ Kan du lide at tale med naboen?
Man skelner skarpt mellem selve kolonihaven og en eventuel bebyggelse – altså et kolonihavehus. Som regel lejer eller køber du nemlig kun retten til jorden og har inden for visse rammer lov til at bygge på grunden. På den måde adskiller kolonihaveområder sig fra sommerhusområder, som primært er beregnet til beboelse.
I langt de fleste kolonihaver er det tilladt at opholde sig døgnet rundt, men der findes også daghaver, hvor du ikke må overnatte.
Hvornår opstod kolonihaverne?
1655: De første kolonihaver i Danmark anlægges uden for Fredericias fæstningsvolde.
1821: De ældste eksisterende haver anlægges ved Hjelm nær Aabenraa. Området er i dag fredet.
1884: Den første egentlige haveforening oprettes i Aalborg. Et jordstykke blev lejet af kommunen og udstykket i 85 haver, der blev udlejet for 14 kr. pr. have om året, hvilket svarede til en arbejders ugeløn.
1891: Københavns første haveforening, Arbejdernes Værn, oprettes. Kolonihaverne var fristeder med lys og luft for arbejderfamilier, men også nyttehaver, der kunne bidrage med grøntsager og frugt til den daglige husholdning. Året efter kom haveforeningen Vennelyst til lige uden for Christianshavns volde. Vennelyst er i dag et yndet udflugtsmål for turister.
1908:Kolonihaveforbundet stiftes. Forbundet repræsenterede lejerne i flere end 50 københavnske havekolonier, der ønskede ensartede lejemål og længere opsigelsesvarsel fra myndighedernes side.