I mange enfamiliehuse finder man stadig bløde træfiberplader, der er på indersiden af ydervæggene eller på loftet. Pladerne har været ulovlige at anvende siden 1972, da de er meget brandfarlige og giver risiko for fugtskader.
Skrevet af: Tina R. Sode, Bolius.
Hvad er bløde træfiberplader (masonitplader/celotex plader)?
Bløde og/eller porøse træfiberplader er meget lette og som regel har en tykkelse på 3-6 mm eller 12 mm. Pladerne går også under betegnelsen bøde masonitplader eller celotex. Pladerne er fremstillet af træfibre, der findeles, gøres våde og bindes sammen af træets naturlige indhold af lignin og harpiks. Pladerne presses og tørres herefter i ovn på ca. 180 grader.
De fleste kender bløde træfiberplader som opslagstavler, som de primært bruges til i dag.
I 1950’erne og 1960’erne brugte man i vid udstrækning bløde træfiberplader som isolerende beklædning af vægge og lofter i enfamiliehuse og sommerhuse. Pladerne viste sig imidlertid at indebære risiko for både brand og fugtskader, så i 1972 blev det ulovligt at opsætte bløde træfiberplader som beklædning på vægge og lofter.
LÆS OGSÅ: Brandsikre bygningsdele
Er det ulovligt at have bløde masonitplader/celotexplader?
Hvis pladerne er opsat før 1972 er de ikke ulovlige. Det var ført ved bygningsreglementet at de blev forbudte, på den indvendige side af ydervæggene. Dvs de bærende ydervægge.
Allerede i bygningsreglementet1961 var der dog anvisninger om at man ikke måtte beklder de indvendige Ikke-bærende vægge med noget der i brøndmæssig henseende var ringere end høvlet træ.
Selvom der er gået over 30 år, viser statistikker fra Huseftersynsordningen (som står for udfærdigelse af tilstandsrapporter ved hussalg), at der stadig sidder masonitplader/celotexplader i et større antal huse. Det anslås, at der er opsat bløde træfiberplader i 20-35 procent af huse bygget før 1960.
Om træfiberpladerne i din bolig er lovlige eller ej afhænger af, hvornår de er sat op. Er pladerne sat op før 1972, da det blev forbudt at anvende dem på de bærende vægge, er de i princippet lovlige, men er de sat op efter 1972, er de ulovlige. Dette gælder for plader på vægge og lofter med undtagelse af plader på lette ikke bærende indvendige skillevægge.
Som regel er det svært helt præcist at finde ud af, hvornår pladerne er sat op. Rigtig mange af dem er sat op som gør det selv-arbejde og ofte som led i et mindre projekt, der ikke har krævet byggetilladelse. Dermed er der ingen dokumentation for, hvornår de er sat op.
Hvis der er anvendt bløde træfiberplader til indvendig isolering, vil det typisk blive noteret i tilstandsrapporten. De får ikke nødvendigvis en “karakter”, kun hvis de er revnede eller opfugtede. Men det er ikke et krav at de nævnes, især ikke hvis man har en formodning om at de er opsat efter 1972.
Om ejerskifteforsikringen vil dække udskiftning eller fjernelse af pladerne, er ret tvivlsomt. Hvis pladerne er opsat før 1972, er der ikke tale om et ulovligt forhold og ejerskifteforsikringen vil under alle omstændigheder ikke dække. Er pladerne opsat efter 1972 skal du kunne påvise dette. Men stadig i denne situation er det uklart, om ejerskifteforsikringen vil dække. På grund af brand- og fugtrisiko anbefales det, at du tager pladerne ned, uanset hvornår de er sat op.
LÆS OGSÅ: Røgalarmer
Hvorfor er bløde træfiberplader brandfarlige?
De bløde træfiberplader er porøse og antændes let, og de opfylder dermed ikke de nugældende krav til byggematerialers brandsikkerhed. Antændeligheden og brandbarheden øges af, at pladerne i de fleste tilfælde er sat op på trælister og har et hulrum bagved.
Træfiberpladerne udgør i sig selv en betydelig brandrisiko i din bolig og kan også betyde, at en brand bliver mere omfattende. Ilden æder sig hurtigt igennem pladerne, og det kan gøre skaderne mere omfattende og betyde, at det er sværere for dig og din familie at nå ud i tide.
Paradoksalt nok har bløde træfiberplader faktisk en ret ringe isoleringsevne, og da de meget ofte er sat op med galvaniserede søm, der alle danner små kuldebroer, er der ingen argumenter for at beholde pladerne. De bør derfor tages ned og evt. erstattes med andre og bedre isolerende beklædninger, fx 2 lag gipsplader. Man kan også bare nøjes med at pakke pladerne inde i noget der ikke er brandfarlig. Fx opsætte gipsplader på træfiberpladerne. Men del kun give en (lidt dårlig) løsning på brandfaren, den store risiko for fugtproblemer som skimmelsvamp kan kun undgås ved at pladerne nedtages.
Hvorfor er der risiko for fugtproblemer i forbindelse med bløde træfiberplader?
Bløde træfiberplader består af træfibre, og pladernes porøsitet betyder, at de hurtigt suger fugt til sig. Når pladerne er fugtfølsomme og dermed kan optage fugt for derefter at tørre ud, skiftevis udvider de sig og krymper. Det betyder, at de danner mange revner i hjørner, mod loft og i samlinger, og disse revner er synlige og grimme.
Ud over de kosmetiske irritationer er der især i ældre bygninger uden isolering af ydervæggene risiko for, at fugtig indeluft kondenserer på indersiden af den kolde facadevæg. Træfiberpladerne kan så opsuge fugten, og overstiger fugtindholdet i pladen 20 procent, udvikles misfarvninger og svampevækst i og bag pladerne.
Hvordan finder du ud af, om der er bløde træfiberplader i din bolig?
Hvis du vil undersøge, om der sidder bløde træfiberplader i din bolig, skal du især se efter på vægge og lofter i tagetagen og på førstesalen, hvis boligen har mansardtag. Der er ofte også bløde træfiberplader i sommerhuse.
Du kan se efter de synlige revnedannelser ved pladesamlingerne, og måske kan du også se mørke pletter på væggene der hvor de små galvaniserede søm danner kuldebroer. Banker du på overflader med bløde træfiberplader, vil det ofte lyde hult, og pladerne vil føles lidt bløde. Du kan forholdsvis nemt stikke en skruetrækker igennem pladerne.
Er der monteret bløde træfiberplader i din bolig, bør du fjerne dem – både på grund af risikoen for fugtproblemer og brandrisikoen.
Hvad må du bruge bløde træfiberplader til?
Bløde træfiberplader (bløde masonitplader og celotexplader) kan stadig købes i byggemarkeder, men de må kun anvendes til opslagstavler i begrænsede felter, mobile skillevægge el.lign.